Få de seneste nyheder fra tracezilla
Ændringer til vareartsindstillinger og ugeplanen...
Ændringer til vareartsindstillinger
Vi har omstruktureret vareartsindstillingerne. Tanken er, at indstillinger skal være lettere at finde ved at gruppere dem under kategoriserede faner.
Standard oprindelsesland er blevet flyttet til den første fane:

Variabel pakkestørrelse er blevet flyttet til fanen Mål og enheder. Nu er det nemmere at finde alle indstillinger relateret til mål og enheder:

Indstillinger relateret til holdbarhed og planlægning har fået sin egen fane.

Levering: Tilgængelighedsdato på varepartiniveau
Nu har du mulighed for at angive forskellige tilgængelighedsdatoer på de modtagne varepartier i en levering.

Forbedret søgning på korte varenumre
Vi har forbedret søgningen. Nu vises vareartsnummeret øverst, hvis din søgning matcher nummeret 1:1
Hele måneder i udløbsberegninger
Du kan vælge, at hele måneder bruges til beregning af udløbsdatoen.

Statusser ved kontrol af tilgængelighed på en ordre
Nu kan du vælge, hvilke statusser der skal inkluderes, når du kontrollerer tilgængelighed på en ordre.

Tilgængelighed kan kontrolleres ved at klikke på Kontroller tilgængelighedsstatus.
Brug kun forventet salg i forecasting
Det er nu muligt at vælge, at tracezilla kigger på det forventede salg, når behovet estimeres- i stedet for at kigge på de indtastede salgsordrer.

Power Pack kørsel: Beregn tilgængelighedsdato
Med denne indstilling kan tracezilla automatisk beregne en tilgængelighedsdato ud fra varens modtagekontroltid og den registrerede ankomsttid for det leverede vareparti.

Modtagekontroltid

Sæt leveringstid

Nye massehandlinger
Opskrifter: Nemmere erstatning af varearter
Vi har gjort det nemmere at opdatere opskrifter.
Hvordan bruger man funktionen?
Vælg en erstatningsvareart og udløbsdato i vareartsindstillingerne under fanen Holdbarhed og planlægning:

Markér en eller flere varearter i vareartsoversigten, klik på Massehandlinger og vælg Erstat med på opskrifter > Råvarer / Færdigvarer.

Kopier priser fra erstattet vareart
Hvis du har erstattet en vareart med en ny, kan du også erstatte priser på en nem måde. Markér en eller flere varearter, klik på Massehandlinger og vælg Kopier priser fra erstattet vareart > Salgspriser / Indkøbspriser.

Blokér hurtig oprettelse for attributter
Du kan nu blokere oprettelsen af nye attributværdier, så det ikke er muligt at oprette nye værdier på indkommende varearter eller i vareindstillingerne. Dette er nyttigt, hvis I arbejder med standardiserede værdier.

Hvis hurtigoprettelse er blokeret, tilføjer eller redigerer du værdier under Virksomhedsindstillinger > Strukturer og klassifikationer > Attributværdier.
Ugeplanen: Visuelle forbedringer for planer uden tidsplan
Der vises nu en Hele dagen-tidsblok for planer, der mangler tidspunkter. Derudover har vi tilføjet et filter, Inkluder kun bestillinger, hvor tidspunktet er angivet. På den måde kan du ekskludere planer uden en planlagt tidsblok.

B2B Commerce: Invitationer fra portalen
Nu kan dine kunder invitere deres kolleger direkte via portalen.

Du har mulighed for at vælge Tillad invitationer til nye brugere som standardindstilling, hvis du ønsker, at alle nye brugere skal kunne tilføje nye brugere fra portalen.

Hvis du ikke ønsker at vælge indstillingen “Tillad invitationer til nye brugere” som standardindstilling, kan du tildele tilladelsen, når det er relevant, ved at oprette en ny eller redigere en eksisterende bruger i B2B Commerce > Brugere.
Avancerede muligheder
Ny alternativ lagerværdisætningsmodel
Vi har udviklet en ny lagerværdisætningsmodel, hvor du selv kan vælge, hvilke statusser der skal indgå i lagerværdien. Modellen er enklere og bygger på en anden logik end den tidligere. De vigtigste forskelle er:
- I den gamle model blev et varepartis værdi først reduceret, når partiet var solgt eller kasseret. I den nye model registreres forbruget direkte, når varepartiet anvendes i en produktion.
- For ikke-sporbare varearter vises kun de tre seneste bevægelser i historikken.
Hvordan aktiverer jeg den alternative lagerværdisætningsmodel?
Først skal Version 2 - experimental være valgt under Virksomhedsindstillinger > Øvrige > Beholdning > Standardindstillinger > Sporbarhed.

Efter aktivering af Version 2 kan du vælge, hvilke statusser som du vil inkludere i beregningen af lagerværdi.

OBS! Denne nye model vil sandsynligvis blive bearbejdet nogle gange, inden den er helt færdig.
Forbedring i forecasting
Vi har forbedret beregningen af vareforbrug i forecasting, så systemet nu undgår dobbeltberegning, når en produktionsordre strækker sig over to forecastperioder.
Tidligere kunne der i visse tilfælde blive beregnet vareforbrug både på dagen, hvor råvarerne blev hentet, og på dagen, hvor færdigvaren blev lagt på lager. Det kunne eksempelvis ske ved ugeforecast, hvis råvarerne blev hentet fredag, og færdigvaren først blev leveret mandag.
Med den nye version beregnes vareforbruget kun ud fra ét scenarie. Det betyder, at forecastet bliver mere retvisende, og at råvareforbruget ikke bliver medregnet to gange, når produktionen går hen over to perioder.

Vil du vide mere om funktionerne?
Tøv ikke med at kontakte vores support, hvis du har spørgsmål, bekymringer eller feedback til de nye opdateringer, eller hvis du er interesseret i nogle af tilføjelsesmodulerne (Power Pack, Opgaver & kontroller og B2B Commerce). Du finder vores kontaktoplysninger her.
Få vores nyhedsbrev
