Få de seneste nyheder fra tracezilla
Vælg dokumenttyper for kontakter via importskabelonen og meget mere
Udgivet: October 05, 2026
Importskabelon for partnere: Vælg dokumenttyper for kontakter
Nu kan du opdatere, hvilke dokumenttyper en partners kontaktperson skal modtage, direkte via importskabelonen for partnere.
Vi har derfor tilføjet en ny kolonne i skabelonen: E-mail disse dokumenttyper til kontakt.

Læs mere under Kontakter i vejledningen Importskabelon for partnere.
Partnere: Fjern faktureringspartnere med en massehandling
Det har været muligt at tilføje en faktureringspartner (Faktureres til) på flere partnere på én gang via massehandlinger. Nu kan du også fjerne faktureringspartnere igen med en massehandling.
Markér en eller flere partnere i partneroversigten, klik på Massehandlinger og vælg Faktureres til under Relationer.
Vælg faktureringspartneren, sæt hak i Fjern relation og klik på Ja, bekræft!

Mobilversionen: Søg på varenavne
Nu kan du søge på varenavne i søgefelterne i mobilversionen af tracezilla.

OBS! Du skal skrive mindst 4 bogstaver, før søgningen starter.
Tags: Slet flere tags på én gang via import
Vi har tilføjet en ny kolonne i importfilen for tags: Slet. Det gør det muligt at slette flere tags på én gang.

Du finder tags under Virksomhedsindstillinger > Tags. Eksportér dine tags, skriv Ja i kolonnen Slet ud for de tags, du vil slette, og importér filen igen.
Beholdningsrapport: Vis forventet fysisk på lager
Vi har tilføjet et nyt filter i beholdningsrapporten: Vis forventet fysisk på lager. Filteret tilføjer en ekstra kolonne til rapporten: Fysisk på lager.
Kolonnen viser, hvor meget der forventes at komme fysisk på lager, og beregner lagerværdien ud fra det forventede antal.

OBS! Ordrer med status Kladde medregnes ikke.
Ny udvidelse: Destinationsroller
Med den nye udvidelse Destinationsroller kan du tilføje en destinationskunde og et destinationslager i ordrehovedet.

Du aktiverer udvidelsen under Virksomhedsindstillinger > Udvidelser.
Når udvidelsen er aktiveret, finder du fanen Bestemmelsessted, når du redigerer ordrehovedet.

Opgaver & kontroller: Nye regler for batchnummer og udløbsdato
Vareparti: Har batchnummer
Vi har tilføjet en ny regeltype til faste opgaver: Vareparti: Har batchnummer.
Reglen er tilgængelig, når du vælger Indgående varepartilinje modtages som Udløser på fanen Opgavedetaljer.
Det er fx relevant, hvis du ønsker, at en blokerende opgave skal oprettes, når der mangler et batchnummer på et vareparti.

Vareparti: Har udløbsdato
Vi har også tilføjet regeltypen Vareparti: Har udløbsdato. Den kan fx bruges, hvis en opgave skal oprettes, når der mangler en udløbsdato på et vareparti.

Rammeaftaler: Begræns ordrer baseret på referencekode
Vi har tilføjet et nyt felt til rammeaftaler: Begræns ordrer baseret på referencekode.
Hvis indstillingen er aktiveret, viser rammeaftalens statuslinje kun de ordrer, hvor referencen eller rekvisitionsnummeret svarer til rammeaftalens referencekode.

Opskrifter: Sæt udløbsdato og produktionsdato automatisk
Vi har tilføjet to nye felter til slutprodukter i opskrifter:
- Sæt udløbsdato automatisk: Udløbsdatoen sættes til produktionsdatoen + den holdbarhed, der er angivet på varearten.
- Sæt produktionsdato automatisk: Produktionsdatoen sættes til produktionens tilgængelighedsdato.

Dropshipping: Tjek transporttid og dagskift
Vi har tilføjet nye indstillinger til leveringsprofilen under Partnere > Relationer:
- Tjek transporttid
- Dagskift
Felterne er tilføjet for at automatisere datoberegningen på EDI-ordrer. Når EDI-ordrer hentes ind, har slutkunden angivet en leveringsdato, men typisk ikke en afhentningsdato. Derfor bliver EDI-ordren oprettet i tracezilla uden afhentningsdato.

Hvordan fungerer det?
Felterne arbejder sammen med feltet Transporttid, som du kan indstille i vareartsindstillingerne. I et dropshipping-flow angiver transporttiden, hvor mange dage transporten fra leverandøren til slutkunden tager. tracezilla bruger transporttiden til at beregne afhentningsdatoen på EDI-ordren ud fra den leveringsdato, slutkunden har angivet.
Beregningen sker kun, hvis Tjek transporttid er sat til Ja, og slutkunden ikke har angivet en afhentningsdato. Hvis der allerede er angivet en afhentningsdato, bliver den ikke overskrevet.
Mængdeangivelser: Udeluk kunder med et bestemt tag
Vi har tilføjet et nyt felt til indstillingerne for mængdeangivelser: Partner har ikke Tag. Du finder feltet på fanen Begræns til ordrer som er ….
Feltet fungerer som en undtagelse: Mængdeangivelserne tilføjes ikke til salgsordrer for kunder med det valgte tag.
Det er især relevant, hvis du betaler fx chokoladeafgift eller spiritusafgift og sælger varer videre til andre producenter, hvor din kunde er ansvarlig for at betale afgiften. I disse tilfælde videregives afgiften, og dit salg er afgiftsfrit.

Ordredato og bogføringsdato vises i ordrehovedet
Nu vises ordredatoen og bogføringsdatoen i ordrehovedet på alle ordrer. Bogføringsdatoen vises kun, hvis den er angivet.

API: Hent og opret dokumenter
Vi har tilføjet to nye endpoints til API’et. Nu er det muligt at hente og oprette ordrebekræftelser via API:
/orders/{orderType}/{orderId}/documents/documents/{documentId}/output/{format}
Du kan læse mere om Swagger-dokumentationen her.
Ny integration til EDI Solutions
Vi har lanceret en ny integration til EDI Solutions. Flere kunder vil løbende blive migreret til den nye integration, og nogle kan opleve at skulle benytte begge integrationer i en periode.
De involverede virksomheder vil blive kontaktet direkte.
Vil du vide mere om funktionerne?
Tøv ikke med at kontakte vores support, hvis du har spørgsmål, bekymringer eller feedback til de nye opdateringer, eller hvis du er interesseret i nogle af tilføjelsesmodulerne (Power Pack, Opgaver & kontroller og B2B Commerce). Du finder vores kontaktoplysninger her.


