Lotsporbarhed: Hvad det er, og hvordan batch- og lotsporing fungerer

Lotsporbarhed er evnen til at følge et bestemt vareparti (lot) gennem hele forsyningskæden – fra den leverandør, I har købt råvaren af, gennem produktion og lager, til den kunde, der har modtaget den færdige vare. Hvert parti identificeres med et unikt lot-nummer, og hver bevægelse registreres, så partiet altid kan spores både bagud og fremad.

Lotsporbarhed er et lovkrav for fødevarevirksomheder i EU og en central del af god distributionspraksis (GDP) for lægemidler. I praksis er det lotsporbarheden, der afgør, om en tilbagekaldelse rammer én palle eller en hel uges produktion.

Sporing fremad og sporing bagud

Begreberne bruges ofte i flæng, men de dækker to forskellige retninger:

• Sporing fremad (tracking) følger et parti nedstrøms: Hvor er partiet blevet af, hvilke produkter er det brugt i, og hvilke kunder har modtaget det?
• Sporing bagud (tracing) følger et parti opstrøms: Hvor kommer det færdige produkt fra, hvilke råvarepartier indgår i det, og hvem har leveret dem?

Et komplet system til lotsporbarhed kan begge dele. Sporing fremad fortæller jer, hvem I skal kontakte ved en tilbagekaldelse. Sporing bagud fortæller jer, hvad der forårsagede problemet.

Hvad kræver EU-reglerne?

For fødevarer og foder er udgangspunktet artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002, fødevareforordningen. Den kræver, at alle fødevarevirksomheder kan identificere, hvem de har fået varer fra, og hvem de har leveret til – princippet om “ét led tilbage, ét led frem”. Artikel 19 pålægger virksomheden at trække usikre fødevarer tilbage eller kalde dem tilbage. Læs mere om forskellen på tilbagetrækning og tilbagekaldelse og om sporbarhed af fødevarer.

For fødevarer af animalsk oprindelse går gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 videre og fastlægger, hvilke oplysninger der skal registreres for hver levering:

• En beskrivelse af fødevaren og mængden
• Navn og adresse på den virksomhed, fødevaren er afsendt fra og til
• En reference, der identificerer partiet, batchen eller sendingen
• Afsendelsesdatoen

Direktiv 2011/91/EU kræver, at færdigpakkede fødevarer er mærket med et partinummer, som regel indledt med bogstavet “L”. Partimærkningen kan udelades, hvis mindst holdbar til- eller sidste anvendelsesdato angiver mindst dag og måned.

For lægemidler kræver EU’s retningslinjer for god distributionspraksis (2013/C 343/01), at distributører registrerer alle transaktioner – herunder batchnummeret, i hvert fald for lægemidler med sikkerhedselementer – så tilbagekaldelser kan gennemføres hurtigt og effektivt.

Intern sporbarhed: Den del, loven ikke beskriver

“Ét led tilbage, ét led frem” dækker kun det, der kommer ind i og går ud af virksomheden. Hvad der sker indenfor – hvilke råvarepartier der er brugt i hvilken produktionsbatch – kaldes intern sporbarhed, og fødevareforordningen beskriver ikke, hvordan den skal håndteres.

Det gør de fleste fødevarestandarder til gengæld. BRCGS Food Safety kræver eksempelvis en sporbarhedstest mindst én gang om året, hvor fuld sporbarhed skal kunne opnås inden for fire timer. IFS Food og FSSC 22000 stiller også krav om testede sporbarhedssystemer. Og uden intern sporbarhed tvinger et problem med ét enkelt råvareparti jer til at kalde alt tilbage, der er produceret i perioden – ikke kun de produkter, der faktisk indeholder det. Sporbarhedsprocedurerne er desuden en fast del af jeres egenkontrol.

Sådan fungerer lotsporbarhed i praksis

Lotsporbarhed bygger på fire hændelser, som hver især skal registreres, i det øjeblik de sker:

1. Varemodtagelse. Indgående varer registreres med leverandørens lot-nummer eller får et nyt internt lot-nummer, sammen med mængde, dato og holdbarhedsdato.
2. Produktion. Når råvarer bruges i produktionen, kobler systemet de forbrugte råvarepartier til den nye batch, der produceres. Det er denne kobling, der gør intern sporbarhed mulig.
3. Opdeling og ompakning. Når et parti deles – i mindre pakninger, på flere paller eller til flere kunder – beholder hvert nyt parti en reference til det oprindelige parti.
4. Levering. Hver salgsordre og levering registrerer præcis, hvilke partier der er sendt til hvilken kunde og i hvilken mængde.

Når alle fire hændelser registreres, bliver sporing et opslag frem for en efterforskning. I kan svare på “hvilke kunder har modtaget produkter med leverandørparti 4471?” på få minutter.

Eksempel: Ét råvareparti, tre kunder

Et bageri modtager 500 kg hasselnødder fra en leverandør som parti H-2210. Over to uger bruges hasselnødderne i tre produktionsbatches af småkager. Batchene pakkes i ni partier færdigvarer og leveres til tre detailkæder.

Leverandøren melder herefter om et muligt aflatoksinproblem med parti H-2210. Med lotsporbarhed kan bageriet med det samme se, at tre batches er berørt, at fire af de ni færdigvarepartier stadig er på lager, og hvilke fem leveringer der er gået til hvilke tre kunder. Tilbagekaldelsen begrænses til præcis de produkter. Uden lotsporbarhed måtte bageriet kalde alle hasselnøddeprodukter fra perioden tilbage. Se også sådan finder I en fejlbehæftet batch på minutter, ikke dage.

Lotsporbarhed vs. serialisering

Lotsporbarhed følger en gruppe ens enheder. Serialisering giver hver enkelt enhed sit eget serienummer. I EU skal receptpligtige lægemidler bære en entydig identifikator efter direktivet om forfalskede lægemidler (2011/62/EU) og delegeret forordning (EU) 2016/161. Identifikatoren indeholder et serienummer, men også batchnummer og udløbsdato – serialisering bygger altså oven på lotsporbarhed, den erstatter den ikke.

Hvorfor regneark ikke rækker

Mange mindre virksomheder starter med lotsporbarhed i regneark, produktionslogs og følgesedler. Det fungerer, indtil den dag det skal gå hurtigt. Svaghederne er næsten altid de samme:

• Lot-numre indtastes bagefter, og nogle bliver glemt.
• Råvareforbrug registreres pr. dag eller pr. vagt, ikke pr. batch.
• Data ligger flere steder og skal krydstjekkes manuelt under en tilbagekaldelse.

Et ERP-system med indbygget lotstyring registrerer lot-numre som en del af det normale arbejde – varemodtagelse, produktion, plukning og forsendelse – så sporbarheden opstår som et biprodukt af den daglige drift i stedet for at være en opgave ved siden af. Lotstyring er derfor en kernefunktion i både ERP til fødevarer og ERP til farma.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på lotsporbarhed og batchsporbarhed?

I daglig tale ingen – begge dækker over at spore produkter efter den gruppe, de er produceret eller håndteret i. Nogle systemer skelner mellem en batch (resultatet af én produktion) og et lot (en mængde ens varer, der håndteres som én enhed). Se batchnummer vs. lot-nummer for detaljerne.

Er intern sporbarhed et lovkrav?

Ikke efter EU’s fødevareforordning, som kun kræver ét led tilbage og ét led frem. Men det kræves af fødevarestandarder som BRCGS, IFS og FSSC 22000 – og i praksis af de fleste detailkunder.

Hvor hurtigt skal en sporbarhedstest gå?

BRCGS Food Safety kræver fuld sporbarhed inden for fire timer. Virksomheder med systembaseret lotsporbarhed kan typisk svare på få minutter.

Skal alle produkter have et lot-nummer?

Færdigpakkede fødevarer, der sælges i EU, skal partimærkes efter direktiv 2011/91/EU, medmindre mindst holdbar til- eller sidste anvendelsesdato angiver mindst dag og måned. Lægemidler skal altid have et batchnummer.

Relaterede søgninger

Senest opdateret: November 06, 2026