Vejledninger

Dokumentation af tracezilla

Næringsværdier på varearter

Fødevarer, der er tiltænkt den endelige forbruger eller storkøkkener, skal ledsages af fødevareinformation i overensstemmelse med dansk og EU-lovgivning. Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside eller i EU’s fødevareinformationsforordning.

For færdigpakkede varer er en del af denne information at oplyse fødevarens næringsindhold. Det er obligatorisk at oplyse energiindholdet både i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal) samt indholdet af fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukkerarter, proteiner og salt i gram. De obligatoriske oplysninger kan suppleres med information om øvrige næringsstoffer, herunder bl.a. kostfibre og umættede fedtsyrer.

I tracezilla kan næringsindholdet i færdigvarer beregnes på baggrund af de anvendte råvarer ved brug af data fra DTU Fødevareinstituttets fødevaredatabase, Frida Food. Næringsindholdet kan også registreres direkte på en færdigvarer, hvis der for eksempel er foretaget analyser af næringsindholdet i varen.

 

Opret information om næringsindhold på råvarer

Information om næringsindhold skal oprettes på den enkelte råvare, og du har selv ansvar for at sikre, at der anvendes korrekte data i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens foreskrifter.

Gå til Varearter under Lager i topmenuen og find den relevante råvare. Klik på de tre prikker i det blå felt yderst til højre, klik på Produktinformationer, og vælg herefter fanen Næringsdeklaration.

Start med at slå ernæringsoplysninger til. Søg herefter den relevante råvare frem i feltet under Klassificeringer. Tryk Gem og genopfrisk, når den korrekte vare er valgt, og derefter Estimér Per 100g - Frida Food DK, så importeres data på varen fra Frida Food til tracezilla.

Frida Food indeholder rigtig mange fødevarer, men er naturligvis ikke fuldstændig. Der kan derfor være tilfælde, hvor den ønskede råvare ikke kan findes i databasen. Hvis det er tilfældet, kan data i stedet tastes manuelt i felterne under Ernæringsværdier. Hvis der bruges værdier, som ikke stammer fra Frida Food, kan datakilden noteres i feltet Deklareringskilde. Alternativt kan det være relevant at analysere færdigvarens næringsindhold og registrere dette direkte på færdigvaren. Læs om færdigvarer nedenfor.

Tryk Gem til sidst.

 

Opret information om næringsindhold på færdigvarer (og halvfabrikata)

I tracezilla kan næringsindholdet i færdigvarer beregnes ud fra de anvendte råvarer, hvis disse er knyttet til færdigvaren via en opskrift. Læs mere om opskrifter her.

Start med at finde den relevante færdigvare ved at gå til Varearter under Lager i topmenuen. Klik på de tre prikker i det blå felt yderst til højre, vælg Produktinformationer og herefter fanen Næringsdeklarationer.

Start med at slå ernæringsoplysninger til. Når færdigvaren er knyttet til en opskrift, ses der tre kolonner på skærmbilledet. Tryk på den lilla knap Estimer Per 100g - Opskrift (xxxx: opskriftnavn), så beregnes næringsindholdet ud fra de data, der er registreret på de anvendte råvarer.

Vær opmærksom på, at beregningen af næringsindholdet for færdigvaren ikke fejler, selvom der mangler oplysninger på de anvendte råvarer, men at beregningen i dette tilfælde ikke er korrekt. Der er mulighed for at kontrollere, om alle relevante råvarer er inkluderet i opskriften og dermed også i beregningen af næringsindholdet ved at anvende rapporten Nedbrydning af næringsværdier under Produktion i topmenuen.

Det er muligt også at beregne næringsindholdet for en portionsstørrelse. Det gøres ved at indtaste det relevante antal gram i feltet Portionsstørrelse og trykke på knappen Estimer Per 100g - Opskrift (xxxx: opskriftnavn).

Hvis færdigvaren ikke er knyttet til en opskrift, er det muligt i stedet at anvende data fra Frida Food eller indtaste data manuelt, f.eks. gennemsnitsværdier fra analyseresultater. Vær opmærksom på, at Fødevarestyrelsen stiller krav til de data, der anvendes - læs mere her.

Tryk Gem til sidst.

Næringsindhold for varearter i kategorien Halvfabrikata beregnes tilsvarende.

 

Anvendelse af næringsdata

Det beregnede eller analyserede næringsindhold skal præsenteres efter Fødevarestyrelsens regler for afrunding af værdierne. Læs mere på deres hjemmeside.

Indhold