Vejledninger

Dokumentation af tracezilla

Tags

I tracezilla kan du anvende tags til at organisere og strukturere dine data. Tags er til internt brug og vises ikke på nolge dokumenter.

Tags har mange anvendelsesmuligheder i tracezilla. Tags kan anvendes til at filtrere og fremsøge data i eksempelvis oversigter og rapporter. Du kan også benytte tags til at opbygge regler for eksempelvis moms, automatisering eller synkronisering med integrationer.

 

Tags kan tilføjes til følgende data:

Stamdata

Øvrige typer data

 

Forslag til anvendelse af tags

  • Varearter kan kategoriseres med tags. De mest anvendte tags til sortering er Råvare, Færdigvare, Emballage, økologisk og Konventionel.
  • Tags som Pant A, Pant B, Pant C knyttes til varearter for automatiske servicelinjer. Læs mere i vejledningen til Automatiske servicelinjer.
  • Nogle danske virksomheder er momsfritaget. Tagget Momsfritaget kan knyttes til en partner og sættes op som en momsregel. Læs mere i vejledningen MOMS-indstillinger.
  • Partnere kan struktureres med tags. De mest anvendte tags til at sortering er Kunde og Leverandør. Disse anvendes også til at integrere til regnskabssystemet e-conomic.
  • Et ordretag kan knyttes til købs- og salgsaftaler til rammeaftaler, som angiver hvilke ordrer, der tæller med i fremdriften (den procentvise andel af aftalen som er efterlevet) for rammeaftaler. Læs mere om rammeaftaler og oprettelsen af enkeltaftaler i vejledningen Rammeaftaler.
  • Tags bruges ofte i tracezillas indbyggede integrationer til synkronisering af data.

 

 

Opret tags

Du kan oprette og redigére dine tags i dine Virksomhedsindstillinger.

  1. Klik på dit virksomhedsnavn i øverste højre hjørne, og vælg Virksomhedsindstillinger i rullemenuen.
  2. Klik på Tags i menuen for Strukturer og klassifikationer.
  3. Klik Tilføj ny i øverste højre hjørne.
  4. Giv tagget et navn.
  5. Sæt flueben ved den type af indhold, som tagget skal kunne tilknyttes.
  6. Du kan vælge en farvekode til tagget, hvis du ønsker en tydeligere markering. Dette er valgfrit.
  7. Du kan vælge hvilken Klasse tagget hører under. F.eks. Brand, Produktgruppe, etc. Dette er valgfrit. Denne funktion bruges typisk i integrationer. Læs mere om tracezillas indbyggede integrationer.
  8. Du kan vælge en Sorteringsvægt. Altså hvor højt et tag skal vægtes ifht. andre tags. 1 er højeste sorteringsvægt, mens 2 sorteres efter 1.
  9. Klik Gem.

Du kan oprette og tildele tags løbende via en hurtig-adgang til tags, når du ser et +-symbol til højre i en linje, hvor tags skal vælges.

Kan du lige at bruge Excel eller andre regneprogrammer? Du kan oprette tags ved at bruge tracezillas importskabeloner til f.eks. partnere, varearter og opskrifter. Se de enkelte vejledninger til importskabeloner for mere information.

 

 

Brug tags til at søge i oversigter

Tags er ideelle til at søge lister frem over bestemte data i oversigter. Ved hjælp af opdeling af data med tags, bliver det lettere at overskue og tilpasse dine data.

  • Filteret Har et af følgende tags benyttes til at søge efter resultater, som har minimum ét af de tags, som der filtreres på. Filteret udvider søgningen til flere tags.

  • Filteret Har alle disse tags afgrænser søgningen til de resultater, som har den kombination af tags, som der søges med. Resultaterne vil dermed have alle de tags, som der filtrere på.

  • Filteret Har ikke nogen af følgende tags fungerer modsat af de øvrige tagfiltre, ved at ekskludere resultater med det/de pågældende tag.

Søg ved hjælp af tags

 

Kontakt tracezilla Support, hvis du har brug for hjælp eller vejledning. Du kan se vores åbningstider og kontaktinformation på www.tracezilla.com.

Indhold