Zettle integration
Hvis du har et kassesystem fra Zettle, kan du integrere tracezilla og Zettle. Det gør det muligt for dig at synkronisere varedata fra tracezilla og salgsdata til tracezilla.
Med salgsrapporten i tracezilla vil du få overblik og indsigt i, hvilke varer I sælger flest af I butikken og de generelle salgstal. Samtidig ajourføres din lagerbeholdning i tracezilla, ved at den automatisk oprettede daglige salgsordre vil trække varer ud af lageret.
Trin 1: Opret butikken som partner
- Klik på Partnere i topmenuen.
- Klik på Tilføj partner øverst i højre hjørne.
- Skriv et sigende navn i feltet Partnernavn f.eks. Butik Skæringvej, hvis butikken som kasseapparatet befinder sig i, er beliggende på Skæringvej.
- I feltet Standardvaluta skal du angive den valuta, der primært handles med f.eks. DKK.
- Vælg et Foretrukket sprog f.eks. dansk eller engelsk. Sproget benyttes til oprettelse, at dokumenter, men dokumenterne fra samlefakturaerne skal ikke bruges til noget.
- Du kan udfylde basisinformationerne CVR-nr., Email, Telefon, Fax og Hjemmesideadresse, men det er ikke nødvendigt for at kunne oprette butikken som en partner.
- Under fanen Priser, betingelser… skal du i feltet Standard betalingsbetingelser vælge Brugerdefineret fra listen. Nedenunder kan du indtaste en tekst f.eks. Zettle.
- Klik på Gem og tilføj lokation.
- Giv lokationen et sigende navn f.eks. Butikslager. Udfyld som minimum Lokationsnavn og Land, men skriv også gerne adresse.
- Klik på Gem for at oprette lagerlokationen.
Trin 2: Opret tag til varearter
For at kunne oprette varearter fra tracezilla til Zettle, skal alle relevante varearter have tilknyttet et tag. Du opretter tagget på følgende måde:
- Klik på virksomhedens navn øverst i højre hjørne, og vælg virksomhedsinstillinger i menuen.
- Klik på Tags i sektionen Strukturer og klassifikationer.
- Klik Tilføj ny i øverste højre hjørne.
- Angiv et Navn, f.eks. Zettle.
- Vælg evt. en Farvekode, en klassificering og en sorteringsvægt. Dette er valgfrit.
- Sæt flueben ved Varearter og Ordrer.
- Klik Gem.
Trin 3: Forbind tracezilla og Zettle
- Klik på virksomhedens navn øverst i højre hjørne, og vælg virksomhedsinstillinger.
- Klik Integrationer i menuen Udvidelser og integrationer.
- Klik på Zettle.
- Indtast et navn i feltet. Navnet kan bestå af butiksnavnet og by/område/vejnavn. Hvis du har flere butikker, som alle bruger hver deres Zettle kasseapparat, skal du blot lave flere forbindelser. Det er påkrævet, at hver butik i så fald har sin egen konto i Zettle.
- Du vil nu blive videredirigeret til at logge ind i Zettle for at forbinde de to systemer.
Sæt integrationen op
- Du vil blive dirigeret tilbage til tracezilla, og kan nu se navnet du indtastede i næreværende vejlednings Trin 3.4, i menuen til højre ud for “Konfigurér:”.
- Indtast evt. en memo, som er et beskrivende navn til denne opkobling. Det vil typisk kun være relevant, hvis du har flere opkoblinger/butikker.
- Vælg din Zettle-partner og lokation (oprettet i Trin 1) i feltet Kundepartner/-lokation.
- I feltet Opret daglige samleordrer fra POS vælges Ja. Det gør at det hver dag, der er salg i butikken, oprettes en salgsordre i tracezilla, som samler al salget med hensyn til vare, antal og pris. Der synkroniseres/opdateres hver time.
- Du kan enten vælge Ja eller Nej i feltet Opret altid ordrelinjer uden sporbarhed. Det vil typisk afhænge af din vareartsopsætning. Hvis du sælger varer i styk i butikken, men almindeligvis sælger varer B2B i tracezilla i kolli, så skal du vælge Ja, og så vil du skulle oprette lagerordrer til at flytte din beholdning over på et butikslager uden sporbarhed, som beskrevet i denne vejledning Trin 7.
- Som standard vil feltet Dage bagud i tiden der skal synkroniseres være forudfyldt med 3 dage. Hvis din butik holder åbent hver dag, og du sælger noget dagligt, vil du således altid have 4 kladde-ordrer åbne, som er oprettet fra Zettle.
- Vælg enten Ja eller Nej i feltet Opret fakturaer når daglige samleordrer afsluttes. Hvis du sælger afgiftspligtige produkter, kan du vælge Ja. Hvis ikke, bør du vælge Nej.
Hvis du har valgt Ja og du ikke ønsker, at fakturaerne synkroniseres til dit regnskabssystem f.eks. e-conomic, bedes du kontakte tracezilla support for at bede om hjælp til at opsætte en bogføringsregel på e-mail support@tracezilla.com
- Vælg enten din Zettle-partner og lokation (oprettet i Trin 1) i feltet Pluk fra lagerpartner/-lokation. Alternativt vælges din virksomheds partner og lagerlokation, hvis du ikke har opdelt butikkens lager og dit B2B ager.
- Hvis du gerne vil have, at din lagerbeholdning bliver synkroniseret til Zettle, kan du vælge Ja i feltet Opdatér lagerbeholdning i POS.
- Vælg det tag, som du oprettede i denne vejlednings trin 4 i feltet Upload varearter med følgende tag til katalog.
- Klik på næste trin: Slå integrationen til og vælg Ja.
- Klik på Gem og færdiggør.
Efter opkobling af den første lokation/butik, skal der blot tilføjes en ny opkobling til endnu en lokation/butik ved at gå tilbage til trin 1: Opret ny forbindelse til POS og give den anden butik et nyt navn. Det vil sige, at hver butik skal have et konfigurationspunkt i tracezilla.
Trin 4: Tilføj tag til varearter
For at uploade dit varekatalog til din Shopify webshop, skal dit tidligere oprettede tag tilføjes til de relevante varearter. Det kan gøres på følgende måde:
- Klik på Lager i topmenuen, og vælg Varearter.
- Brug filtrene i venstre side til at fremsøge de relevante varearter.
- Sæt flueben ved de varearter, du ønsker tilføjet til Zettle.
- Klik på Massehandlinger, og vælg Tilføj tags.
- Vælg “Zettle”-tagget i feltet Vælg tag.
- Klik Ja, bekræft!.