Afgiftsrapport for indkøb

Hvis din virksomhed køber punktafgiftspligtige varer, skal købet indberettes og betales. Du kan benytte tracezillas afgiftsrapport som grundlag til at indberette køb af afgiftspligtige varer.

Trin 1: Slå udvidelsen til

Afgiftsrapporten er en udvidelse, som først skal slås til, for at den viser sig på din konto. Hvis du benytter afgiftsrapporten for salg allerede, behøver du ikke at slå den til igen.

  1. Klik på dit virksomhedsnavn i øverste højre hjørne og vælg Virksomhedsindstillinger i dropdown-menuen.
  2. Klik på menupunktet Udvidelser i venstre side.
  3. Slå funktionen Mængdeangivelser til.

 

Trin 2: Definér typen af afgift

  1. Klik på dit virksomhedsnavn i øverste højre hjørne og vælg Virksomhedsindstillinger i rullemenuen.
  2. Klik på menupunktet Mængdeangivelser i midten.
  3. Klik på Tilføj ny i øverste højre hjørne.
  4. Indtast et Navn for det der skal udregnes afgift for f.eks. ‘Ethanolindhold, 1,2 - 6 pct. vol’.
  5. Du kan evt. indtaste en Referencekode fx som henvisning til en bestemt punktafgiftlov eller et relateret dokumentnummer.
  6. Vælg et Beregningsgrundlag, dvs. om det er nogle varer du skal betale punktafgift af som du har solgt (faktureret) eller købt (indkøbt).
  7. Vælg en Enhed fra listen. For nogle mængder er det givet hvilken enhed det er relevant at måle i f.eks. stk for emballage eller liter for ismiks.
  8. Tilføj evt. et Tag. Du kan tilføje et tag ved at klikke på + symbolet i højre side i dialogvinduet.
  9. I feltet Er denne mængdeangivelse aktiv? skal der stå Ja, for at mængdeangivelsen kan angives for varearter og vises i rapporten.
  10. Det er relevant at angive et land i feltet Partnerland er, hvis der kun skal betales afgift af varer, som er købt fra et bestemt land.
  11. Udfyld datofelterne Leveret fra og Leveret til, hvis det kun er en afgrænset periode, der skal betales punktafgift af varerne. Det er også relevant, hvis satsen for en punktafgift ændrer sig. Så vil datoerne svare til gyldighedsperioden for denne sats.
  12. Vælg en Omkostningskategori f.eks. Skatter. Kategorien vil blive vist på indkøbsordre, hvor en afgiftspligtig vare er købt, og i rapporter.
  13. Vælg en Komponent. F.eks. Palmeolie. Angivelse af komponent bruges bl.a. til afrapportering.
  14. Angiv satsen på afgiften i feltet Enhedspris. Eksempelvis 5,18 DKK pr. liter ren ethanol.
  15. Klik på Gem for at oprette punktafgiften.

Når først en afgift er oprettet, kan den redigeres eller slettes. En afgift kan ikke slettes, når først den er taget i brug og skrevet ind på nogle varearter. På den måde mister du ikke dine data.

 

Trin 3: Angiv den afgiftpligtige mængde på varen

  1. Klik på Lager i topmenuen og vælg Varearter i rullemenuen.
  2. Du kan enten vælge at redigere en vareart ad gangen eller du kan redigere flere ved at hente en importskabelon.

 

Redigér en vareart ad gangen

  1. Du kan søge en vareart frem i oversigten ved brug af filtrene til venstre. Søg eksempelvis efter et varenummer eller varenavn i feltet Nøgleord.
  2. Når den givne vareart ses i oversigten, klikker du på den blå knap med tre prikker. Vælg Konfigurer.
  3. Gå til fanen Mængdeangivelser.
  4. Nu angives mængden som er afgiftspligtig i henhold til varens måleenhed.

Eksempel: Der er 4% ethanol i en frugtvin. Varen sælges i en kolli á 8 stk. Jeg skal angive, mængden af ren ethanol i én flaske frugtvin. Jeg bruger feltet i tracezilla til at regne. 4% svarer til 0,04 og der er 0,75 liter i en flaske. 0,04 x 0,75 = 0,03 liter ethanol per flaske.

Husk at gemme, når mængden er indtastet.

 

Redigér flere varearter på samme tid

Du kan downloade et regneark til eksempelvis Excel, hvori du kan redigere flere varearter på én gang. Når værdierne er tilføjet til de relevante varearter, kan regnearket samlet indlæses i tracezilla igen.

  1. Brug filtrene i venstre side til at begrænse antallet af viste varearter. Du kan søge varearter frem ved at søge efter varenavn eller nummer i feltet Nøgleord. Hvis du har givet dine varearter et tag, kan du søge efter det.
  2. Når de varearter, som skal redigeres, er vist i resultatlisten, klikker du på Importer i øverste højre hjørne. Klik Hent importskabelon.
  3. Åben regnearket lokalt på din computer.
  4. Rul til højre, hen til de sidste kolonner i regnearket. Det varierer, hvor mange kolonner der er i importskabelonen fra virksomhedskonto til virksomhedskonto. Find den kolonne, som i række 1 har det samme navn, som det du har navngivet afgiften med i Trin 2: Definér typen af afgift.
  5. I kolonnen indtastes mængden nu i henhold til vareartens måleenhed, som kan ses i kolonne L: Måleenhed.

Eksempel: Der er 4% ethanol i en frugtvin. Varen sælges i en kolli á 8 stk. Jeg skal angive, mængden af ren ethanol i én flaske frugtvin. Jeg bruger en lommeregner. 4% svarer til 0,04 og der er 0,75 liter i en flaske. 0,04 x 0,75 = 0,03 liter ethanol per flaske. I feltet skriver jeg derfor 0,03. OB! Vær opmærksom på at feltet ikke må indeholde regnestykket, da importskabelonen i så fald ikke vil kunne indlæses i tracezilla igen.

  1. Når alle mængderne er indtastet i regnearket, gemmes filen på computeren.
  2. Gå ind i tracezilla igen. Klik på Upload i det samme vindue, som du hentede skabelonen fra. Vælg filen lokalt fra computeren.
  3. Når ændringerne er registreret og gemt i tracezilla, vil der stå: Succes! Filen blev importeret.

 

Se rapporten

Når du har fulgt ovenstående trin 1, 2 og 3 kan du generere rapporten. Fremover springer du blot til dette trin, medmindre du har behov for at tilføje flere punktafgifter. For at tilføje en ny, følges trin 2 og 3.

  1. Klik på Indkøb i topmenuen og vælg Mængderegnskab.
  2. Indstil filtrene i venstre side, til den periode som du skal indrapportere afgifter for, og vælg en type punktafgift.
  3. Du kan downloade rapporten som et regneark til eksempelvis Excel ved at klikke på XLSX øverst til højre. Du kan også se rapporten i et nyt browservindue ved at klikke på Printervenlig.

Rapporten består af flere faner, så du kan se rapporten med udgangspunkt i et sæt givne informationer. Hvilken fane der er relevant for dig, afhænger af formålet. Rapporten kan nemlig benyttes til flere formål.

Rapportens faner vil blive beskrevet nærmere. Denne vejledning er ved at blive opdateret. Tak for din tålmodighed.

Indhold