Vejledninger

Dokumentation af tracezilla

Sikkerhed for dine data

Generelt

I tracezilla gør vi rigtig meget for at beskytte dine data.

Datasikkerhed har allerhøjeste prioritet både systemteknisk og i vores daglige datahåndtering.

Systemteknisk

tracezilla har en række systemtekniske foranstaltninger i værk, der beskytter vores kunders data mod angreb.

Af sikkerhedsmæssige hensyn kan vi ikke beskrive hvad disse tiltag indebærer, men det er sikkerhed på mange fronter og ved hjælp af forskellige teknologier.

Der tages systematisk backup af alle data i tracezilla, og det verificeres at backup’en virker.

IT-sikkerhed i den daglige drift

Vi har meget stort fokus på uddannelse af vores medarbejdere i IT-sikkerhed og databeskyttelse.

Vi har en række interne politikker for omgang med data, brug af bærbare computere, adgangskoder, anvendelse af to-faktorlogin m.m.

Alle tracezillas medarbejdere har tavshedspligt om alle forhold, de opnår kendskab til om de virksomheder, der anvender tracezilla.

Ingen data deles med tredjepart med mindre det sker efter klar aftale med tracezilla-brugeren.

Hvad kan du selv gøre

Som kunde er du forpligtet til at beskytte og hemmeligholde dine brugeroplysninger og kodeord, så uautoriserede brugere ikke kan få adgang til dine data.

Vi har nogle tips til hvordan du kan øge sikkerheden omkring dine data:

  • Brug to-faktor-login: tracezilla anbefaler at du slår to-faktor-login til for din bruger. Med to-faktor-login kræves - ud over brugernavn og adgangskode - adgang til din mobiltelefon og tilføjer derfor ekstra sikkerhed.
  • Din bruger er personlig! Del aldrig dine brugeroplysninger med andre.
  • Skriv aldrig din adgangskode ned.
  • Lås altid din computer når du går fra den, så uautoriserede ikke kan få adgang til den.

Indhold